fbpx

Smykkepleje

Dit smykke fra Christina Olsen Jewelery er fremstillet med den yderste omhu. Det er fremstillet i ædle metaller og er lavet i hånden. Hvis du passer på det, holder det i mange år.

Skulle det gå i stykker, har vi selvfølgelig en reklamationsret, afhængig af, hvordan smykket er gået i stykker.

Ringskinner kan forme sig efter din finger i brug – jo spinklere ringskinne jo mere kan
den ændre form.

Armringe kan forme sig efter dit håndled i brug – jo spinklere armbånd jo mere kan
det ændre form. 

Kæder er forholdsvis skrøbelige, og kan ikke holde til at blive trukket i. Uanset hvor godt de er lavet, er leddene små og spinkle. Et pludseligt træk kan få dem til at knække.

Sølvsmykker

Dit sølv smykke oxyderer naturligt med tiden og kan blive beskidt af fedt og snavs.

Hvis man ikke går med sine smykker, er det bedst at opbevare dem i tæt lukkede plastposer. Smykker har heller ikke godt af at ligge på badeværelset hvor der tit er fugtigt, eller at blive opbevaret sammen med ikke ædelmetaller eller gummi. Når smykker anløber, altså bliver mørkt og plettet, kan man gå ned til sin lokale guldsmed og få sine smykker renset. Det koster ikke så meget og de bliver som nye. Smykker fra Christina Olsen jewellery kan efter aftale sendes til Christina Olsen jewellery, for at blive renset.

Det er også muligt delvist selv at rense sølvsmykker uden ædelsten: Kom kogende vand i en skål med små sølvpapirkugler og lidt salt. Kom derefter sølvsmykket ned i et par minutter – og sølvsmykket vil være renset.

Smykker med mange detaljer og sten, samler nemt snavs og fedt, det kan renses med en gammel blød tandbørste og lidt lunt sæbevand. Læg det evt.smykket i blød, nogle minutter inden du børster.

Det guldbelagte smykke

Dit guldbelagte smykke af Sterling sølv, som har fået en overfladebehandling, der vil slides over tid. Slid afhænger bla.af hvor meget du bruger smykket, syren i din hud og opbevaring af dit smykke. Sølvets naturlige oxydering vil trænge igennem forgyldningen med tiden, og smykket vil synes mørkere. Det kan man få renset, samt genforgyldt hvis man synes, det koster 130 kr. plus forsendelse.

Det er også muligt delvist selv at rense de guldbelagte sølvsmykker uden ædelsten: Kom kogende vand i en skål med små sølvpapirkugler og lidt salt. Kom derefter sølvsmykket ned i et par minutter – og det guldbelagte sølvsmykke vil være renset.

Det oxyderet smykke

Har dit sølv smykke fået en overflade behandling som en oxydering, vil denne slides over tid. Oxyderingen er en kunstig ældning af dit smykke, og slides forholdsvis hurtigt af på de glatte sider dér hvor smykket er modtageligt for stød, slag og den naturlige pudsning i brug. Slid afhænger bla. af hyppig brug, syre i din hud og opbevaring af dit smykke i fugtige omgivelser. Dit oxiderede smykke fra Christina Olsen jewellery kan efter aftale sendes til Christina Olsen jewellery, for at blive oxyderet igen. Det koster 70 kr. plus porto.